Bharathi og hendes mand i landsbyen Kayrambedu.
“Vandet gik her til,” forklarer Bharathi mig, da vi står i hendes hus. ”Vi måtte bo på skolen derinde, i næsten en måned, fordi alle vores huse var fyldt med vand. Skolen var lukket i den måned - også på grund af regnen, så vi fik lov at bo der.” Sådan lyder det fra Bharathi, der sammen med 14 andre familier bor på et lille område (enklave) klemt ind mellem skolen og nogle private jordlodder i landsbyen Kayrambedu i Tamil Nadu, som Svalernes partner, SEAS, har hjulpet gennem de seneste fem år.
I de lavtliggende områder, hvor Irulaerne (en stamme af Indiens oprindelige befolkning) ofte er forvist til, og hvor (jord)husene er i et plan, har konsekvenserne af den voldsomme regn sidste år været dramatiske.
SEAS (Social Education and Action Society), der understøtter arbejdet med Irulaerne har kendt svalerne i 30 år og har gennem to længerevarende perioder fået støtte, ligesom svalerne også støtter dem nu.
Svalerne giver ikke støtte til nødhjælpsarbejde, men støtter SEAS i deres arbejde med at oplyse og hjælpe Irulaerne til at opnå, de rettigheder, som de allerede er sikret gennem den indiske lov og forskellige statslige programmer/initiativer. Det er muligheden for at få støtte til at bygge huse, beviser på deres jord, rationskort (mad) og ikke mindst valgkort til det forestående Panchayat valg (landsby valg) i september 2016.
Kaos, kompensation og køkkenudstyr
Når SEAS arbejde alligevel spiller en væsentlig rolle i forbindelse med de voldsomme oversvømmelser, er det fordi de gennem deres erfaringer med og forståelse for det officielle system og kontakt med myndighederne, kan hjælpe Irulaerne med at opnå hjælp fx i forbindelse med oversvømmelserne.
Ved oversvømmelserne i Kayrambedu landsbyen, samlede SEAS navne og oplysninger på de 15 familier i enklaven. De blev afleveret direkte til det kontor, som tager sig af kompensation i forbindelse med regnskyllet ( i mange tilfælde 5.000 rupees/500 kr. pr familie) for et ødelagt hus. Alternativt skulle Irulaerne afvente, at Panchayat-niveauet tog affære og indsamlede disse navne og indleverede begæring om kompensation til myndighederne. Og det ville både tage lang tid, og med det andspændte forhold til Panchayat som Irulaerne i landsbyen har, kan man stille spørgsmålstegn ved om det var sket. Hvert fald er processen gået meget hurtigere med SEAS hjælp. Som en forklarer os, så betyder SEAS brevpapir noget deres stempel giver troværdighed og en organisation i ryggen, og det er vigtigt for en marganiliseret gruppe som Irulaerne.
Inde i Bharathis hytte, hvor hun bor sammen med sin mand, to børn, og broderens familie er jordgulvet stadig fugtigt. “Mit køkkenudstyr forsvandt under regnskyllet” siger Bharathi, “Det her er det nye udstyr, som jeg har fået i kompensation” forklarer hun og peger ned på en masse gryder og skåle, der står ved siden af det lille ildsted i hytten, hvor hun er ved at koge et æg til sin datter.
Retsagen - Hvor må vi være?
Et stort problem for Irulaerne, er jordrettigheder - og ønsket om at få lov at bo bedre steder, end lavtliggende eller afsides egne med langt til skole og transport, og sårbarhed i forhold til regn.
SEAS forklarer, at valget er vigtig for at lægge pres på det politiske niveau. Selv mener de Irulaer vi taler med, at der ikke er meget at komme efter. Politikere lover ting inden et valg, og så sker der sjældent mere. At få mad, eller andet inden valget mod så at love at stemme på på en bestemt kandidat (det betyder ikke at de så stemmer på dem) kan derfor opleves som det største udbytte i forbindelse med valget.
I landsbyen Kayrambedu har SEAS derfor en ny strategi. De vil føre Irulaernes sag ved domstolen.
Sagen er den, at myndighederne, har foreslået et stykke jord, hvor Iulaerne kan flytte hen. Bedre plads og bedre forhold.
Men landsbyens ledere, i Panchayat, vil ikke følge myndighedernes henvisning og give Irulaerne jorden. Istedet siger de, at de vil bygge et tempel der. Konflikten er i hårdknude.
Hvis en retsag kan føre til, at domstol på regeringsniveau / High Court slår fast, at Irulaerne skal have jorden, som regeringen har henvist dem til, så mener SEAS at Pachayat lederne vil blive nødt til at bøje sig. Sammen med Irulaerne i Kayrambedu har SEAS derfor samlet materiale,som kan bruges ved en sag. Der er undskrifter fra 200 mennesker i landsbyen, som giver deres opbakning til at Irulaerne får jorden og der er navne, dokumentation på antallet af Irula-familier, og så er der dokumenter fra den begæring om, at få jorden der er sendt frem og tilbage mellem myndighederne og Irulaerne.
Det er tydeligt, at sagen er vigtig for SEAS og klart, at den vil få betydning, hvis Irulaerne får rettens ord for at de har ret til et nyt jordstykke. For Irulaerne i Kayrambedu vil det betyde, at de kan starte et bedre og mere trygt liv. For Irulaer i andre landbyer vil sagen sikkert kunne danne præsedens og få positive konsekvenser.
Morten & Tanja
Ingen kommentarer:
Send en kommentar