March, sækkepiber og trommer
Af Lis Rasmussen Kazal
Som udsendt for U-landsforeningen Svalerne må man stå model til lidt af hver. Fotosessions med repræsentanter for lokalregeringer, ja jeg har sågar måttet optræde som model i et katalog for en vores partnerorganisationer. Men naturligvis stiller vi op, hvis det er til gavn for vore partnere.
Thanapara-projektet i det nordlige Bangladesh, hvor jeg opholdt mig for at deltage i en workshop, er nabo til Bangladesh Politi Akademi og sine naboer skal man holde sig gode venner med.
Jeg er tidligere blevet præsenteret for lederen af politiakademiet. Og da der kom en invitation til et arrangement der, var det jo bare at møde op. Arrangementet var et ’farvel-arrangement’ for et hold kursister. Så en tåget kold morgen mødte jeg op på politiakademiet og vandrede ad den røde løber frem til VIP-pladserne. Der var vi vidne til en 2 timers parade, hvor kursisterne viste det bedste de havde lært indenfor march i forskellige formationer til akkompagnement af trommer og sækkepiber.
Kolonitiden har sat sine spor her også; jeg fik at vide, at paraden foregår ned til mindste detalje præcis som i den britiske periode.
Om aftenen underholdt kursisterne med teater, dans, sang og gymnastiske øvelser. De tre timers underholdning sluttede med en fotosession, hvor de optrædende blev fotograferet med ledelsen af militærakademiet og sandelig om jeg ikke blev hevet med op også, som koryfæ. Aftenen sluttede med middag ved midnatstid. Interessant oplevelse.