torsdag den 29. marts 2012

Workshop - søndag 22. januar 2012

Workshop med feltarbejderne og advokaterne, hvor vi diskuterede de udfordringer de står overfor i deres arbejde.


Gruppebilledet af deltagerne.

Landsbybesøg i Dumuria distriktet (Indien 2013)

Landsbybesøg i Dumuria distrikt. Kvinderne i gruppen var alle hinduer og viser stolt deres mødebog.


Gårdspladsen hvor gruppemødet blev holdt.



En rickshaw-wallah med stil i Khulna.


onsdag den 28. marts 2012

Fredag 20. januar 2012 - Bangladesh

Morgenbillede fra Khulna bymidte inden vi tager på feltbesøg.


Det er godt nok tørtid, men man kan alligevel godt køre fast


På over en af de utallige floder i Bangladesh. Vi fik selskab af en større gruppe ’politiske’ støtter, da en lokalt BNP medlem var på vej ud til at uddele gratis tæpper i det område som har været hærget af cyklonen ’Aila’ i 2008. BNP er en af de to store politiske partier i Bangladesh. For tiden er BNP i opposition mens Awama League er regeringsparti. Der er valg igen i 2013, så partierne er allerede i gang med at lave ’forkampagner’.


Gruppemøde i landsbyen udenfor byen Koira, som ligger i det ’Aila’-hærgede område. Efter cyklonen har livsbetingelserne ændret sig drastisk idet saltvandet har ødelagt landbrugsjorden og det vil tage flere år før regnen har vasket overfladen ’ren’ igen. Da jorden ikke kan dyrkes er der ikke mange arbejdsmuligheder i området, da en del af dem arbejder som daglejere. Mange af mændene er derfor immigreret til større byer såsom Khulna og Dhaka.  På billedet ses nogle af kvinderne i gruppen sammen med Mailk (t.h.) som er feltarbejder hos PLEAD. Han har været på besøg i Danmark og er glad for at snakke dansk med os – og bruge sit ’mange tak’


I byen Koira kan man få ladet sin mobiltelefon op i denne butik, hvor de bruger solenergi.



tirsdag den 27. marts 2012

På besøg hos PLEAD i Bangladesh

Torsdag 19. januar 2012
Svalernes partnerorganisation PLEAD har hovedkontor i Khulna i den sydlige del af Bangladesh. De arbejder for at folk bliver bevidst om deres rettigheder, træner barfodsjurister og giver gratis retsbistand. Svalerne har p.t. et 3 årige partnerskab med PLEAD siden 2011. Vi har også tidligere samarbejdet med dem.

Organisationen består hovedsagelig af frivillige, både advokater og feltarbejdere i Khulna, Barisal og Dhaka. På billedet ses: t.v. Akhter, dne regionalle koordinator i Khulna, samt tre advokater som er tilknyttet det regionale kontor. Vi mødtes med dem ved domhuset.

En mand er kommet til kontoret for at spørge om hjælp til at finde sin hustru. Hun var blevet lovet et arbejde i Ægypten og han hverken set eller hørt fra hende siden maj 2011, da han og deres to fælles børn sagde farvel til hende i Dhaka lufthavn. Han har mistanke om at hun muligvis er blevet udsat for menneskehandel. PLEAD hjælper ham med at rejse en sag mod det bureau der har tilbudt hende arbejdet og arrangeret hendes rejse.