Partnerskabsbesøg i Bangladesh 2013: Møde med netværket Net To Rights

Af Lis Rasmussen Kazal (skrevet 14-02-2013)

Den 9. februar 2013 tog jeg fra Dhaka til det nordlige Bangladesh, til landsbyen Thanapara. Mens det stadig er koldt i Danmark, er det her dejlig dansk sommertemperatur om dagen, men ret køligt indendørs, især om aftenen heroppe. Så jeg har trukket et bord ud på verandaen foran mit værelse og sidder og skriver med akkompagnement fra det nærliggende politiakademi, hvor de har paradeøvelser og skolebørnene fra projektets forskole, som slapper af i frikvartererne – ikke de værste arbejdsforhold man kan få.

Partnerorganisationen Thanapara Swallows Development Society er ledende organisation i et netværk bestående af 7 organisationer, der alle arbejder med kvinders rettigheder. Alle organisationer er Svalernes nuværende eller tidligere partnere. Netværket Net to Rights har siden 2006 gennem Svalerne og med støtte fra Projektrådgivningen (nu CISU) gennemført en fælles kapacitetsopbygning. Net to Rights besluttede fremover at fokusere på vold mod kvinder i hjemmet. De 7 organisationer vil i hver deres område lave kampagne- og oplysningsaktiviteter i skoler, landsbyer og ved offentlige møder for at stille skarpt på problematikken og dens konsekvenser.

Svalerne fik allerede i juli 2012 bevilget penge til projektet, men aktiviteterne kan først starte nu, da Net to Rights først i januar 2013 har fået godkendelse fra de bangladeshiske myndigheder. Det har været en lang vej fra planerne om kampagnen blev udklækket til vi for to dage siden kunne underskrive samarbejdsdokumentet, så det var et stort øjeblik for os alle, begivenheden blev selvfølgelig behørigt fotograferet. Endelig kan vi komme i gang.
Vi afsluttede samtidig tre dages intensivt arbejde. Lederne af de syv organisationer i netværket Net to Rights og de syv medarbejdere, der skal udføre det daglige arbejde har været samlet her i det idylliske Thanapara for at gennemgå planen for de kommende 2 års aktiviteter og aftalen om, hvem der er ansvarlig for hvad, så det er klart for alle inden vi starter. Kriterier og metoder til opfølgning på aktiviteterne blev diskuteret og klarlagt.

Stemningen har været positiv og forventningsfuld. Netværkets partnere har udviklet et tæt forhold, så der tales åbent og sommetider går bølgerne højt. De syv medarbejdere, der skal arbejde i landsbyerne er en blanding af gamle og nye medarbejdere i organisationen, de fungerer allerede godt som gruppe og det var dem, der sad og lavede aktivitetsplanen for resten af året.

Lederen af Thanapara-projektet, Raihan Ali, som også er Generalsekretær for netværket, har været igennem et langt genoptræningsforløb efter en hjerneblødning. Han er stadig mærket af sygdommen, men kan nu komme omkring på egen hånd og var meget aktiv i seminaret. Det er rørende at se, hvordan deltagerne og medarbejderne her hele tiden giver opmærksomhed til ham og tilpasser omstændighederne, så han kan deltage. For mig, som har kendt ham igennem mange år og holder utroligt meget af ham, var det også dejligt at se, hvor meget bedre han har det.

Den aktuelle situation i landet med folkelige aktioner i gang mange steder har været et positivt baggrundstæppe til vores seminar, selvom vi befinder os langt fra begivenhedernes centrum. Der er blevet fulgt ivrigt med i fjernsynets nyhedsudsendelser og alle har løbende fået bulletiner fra venner og bekendte. Da de aktionerende i Dhaka opfordrede til 3 minutters stilhed over hele landet på et bestemt tidspunkt, var der hurtigt enighed om, at vi også her skulle afbryde arbejdet og stille os ud og holde de 3 minutters stilhed.

Det er ikke arbejde alt sammen, der har været mange hyggesnakke og traditionen tro har de tre dage også budt på et kulturelt program, hvor vi sammen med medarbejderne her i Thanapara-projektet samledes den ene aften for at nyde sang og dans.

Det var vemodigt at sige farvel til partnerne. Men så fik jeg jo heldigvis selskab af Birgitte, som kom fra Dhaka tidligt på eftermiddagen i går.