Fra kontaktrejse til Indien, 2010
”Ganga, jeg skal tisse”!
En ikke ualmindelig sætning, når man er på landsbybesøg i mange timer i træk. For god ordens skyld, skal det nævnes,at Ganga er vores fantastiske tolk. ”åh åh” var hendes forståelige svar, for hun anede garanteret, hvilke problemer, det kunne afstedkomme. Hun kontaktede den kvindelige feltarbejder for at høre, om der var et toilet i landsbyen. Uden tøven var svaret benægtende, men som hun tilføjede, ”man kan bare sætte sig hvor som helst udenfor landsbyen”. Og det er lige præcist, hvad de lokale gør. Det kan føles temmelig grænseoverskridende for os andre, der ikke går med en lang sari, der trods alt kan skjule det meste.
I netop denne landsby er regeringen endda i gang med at bygge nye og relativt store huse til nogle af de fattige stammefolk som et led i regeringens plan med at give de fattigste bedre boliger - MED toiletter. Men som den kvindelige feltarbejder sagde, ”det er fint nok, men ingen kommer til at bruge dem”. Og det har hun sikkert ret i. Vi har tidligere set eksempler på, at folk har fået huse med toiletter, som de bruger til gedehold, opbevaring el. lign. Det er simpelthen så indgroet i folk, at man går ud i busken. Vi har tilmed fået en ansøgning gående ud på at lære folk at bruge toiletter – det viser lidt om behovet.
Toiletpapir er heller ikke nogen almindelig forbrugsvare. Det er både dyrt og ofte svært at købe, og hvad skulle man ellers bruge venstre hånd til? Da vi spurgte efter det i en halvstor by på apoteket var svaret, at de ikke havde noget, og det var i øvrigt slet ikke muligt at købe i byen. Hmmm, og vi var på det tidspunkt 3 kvinder med ’tynde’ maver, snotnæse etc.
Nå, men det endte med at vi måtte sætte os bag en busk, den kvindelige feltarbejder følte åbenbart samme trang, men satte sig midt på stien. Knapt havde hun rejst sig, før en gruppe mænd kom gående…. Alternativt skulle vi holde os i 13 timer!
PS Ingen billeder denne gang!!!


Dette indlæg er skrevet af Kirsten