Med Svalernes indiske partner RPWO på besøg i landsbyen Melmathuharur (Indien 2013)

Vi har i disse dage haft spændende møder og landsbybesøg med vores partnerorganisation RPWO i Chengam som ligger lidt udenfor Tiruvannamalai. RPWO arbejder især med at danne Conventional Gram Sabah’er, en slags landsbyråd. De der bliver valgt til ledere i rådene kan tale på hele byens vegne og de kan kæmpe for at få adgang til skovens produkter og landrettigheder ved at gå videre til deres lokal valgte som sidder i byrådet. RPWO bidrager også med at undervise i den lov, der giver ret til at samle og udnytte skovens produkter.

Mens vi var på besøg i landsbyen var vi så heldige at opleve Gram Sabhaen blive oprettet.

Vi sidder under et soltag på terassen foran et lille forsamlingshus. Cirka 20 kvinder, mænd og børn er samlet for at mødes med os og Kumar, som er lederen i RPWO. De svarer velvilligt på vores spørgsmål og vi hører om, at et af deres største problemer er, at der ligger en smugkro lige ved siden af deres område. Her kommer folk langvejsfra for at drikke alkohol og det sker meget ofte, at de chikanerer landsbyens beboere, når de bliver fulde. Især kvinderne er meget utrygge ved dette. Kumar siger til beboerne at de skal oprette en Gram Sabah i landsbyen for derved at stå stærkere overfor problemet. Lederne af rådet kan derved tale på hele landsbyens vegne, når de skal fortælle de rette myndigheder om problemet. Kumar taler selvfølgelig på tamilsk, et klingende sprog, som vi ikke forstår et kuk af. Men ifølge vores tolk, Leslie får de virkelig noget af en peptalk. Det varer heller ikke længe førend der ryger en masse hænder i vejret og folk melder sig til at træde ind i rådet. I løbet af ingen tid har 15 kvinder og mænd meldt sig, navnene bliver omhyggeligt skrevet ned og de, der bliver valgt til ledere går straks til byen for at få stempel på at rådet er oprettet.
Folk ser nu mere håbefulde ud og vi lykønsker dem med oprettelsen af Gram Sabhaen.

Den 22/01/2013: Landsbybesøg: Arjur og Kodagaraj (Indien 2013)

I dag var vi ude at besøge to landsbyer som RDC arbejder i Arjur og Kodagaraj.

Her besøger vi en kvindegruppe i landsbyen Arjur. Ved at spare op, har gruppen kunne låne penge til at købe geder og køer. De også fået gadelys, og brønde til landsbyen.

Poongodi kommer fra landsbyen Kodagaraj, og er i med i en pigegruppe hvor hun lærer alt fra hygiejne til hvorfor det kan være godt at udsætte ægteskabet til hun er 18.

21/01/2013: Denkanikottai og partnerskabsbesøg med RDC (Indien 2013)

I dag startede vi allerede vores partnerbesøg, og det første møde foregik hos RDC. Vi ankom til Denkanikkotai - en meget lille by, som vi i øvrigt er sikre på ikke har set turister meget længe (vi bliver blandt andet filmet på folks mobiltelefoner) og ingen snakker engelsk. Birthe havde fået anbefalet ’small lodge’ af RDC, så vi gik rundt i byen op og ned ved busstationen flere gange, og ingen vidste hvad eller hvor vi kunne finde ’small lodge’. Det begyndte at blive lidt bekymrende da vi gik med al vores bagage i et stykke tid i 30 graders varme, og vi havde en aftale med både tolk, og RDC. Til sidst var der to kvinder som kom hen og begyndte at snakke med os. De forstod ordet hotel og viste os vejen til byens eneste hotel (som var en ’small lodge’ – og var den RDC havde refereret til fordi den var ’small’).  På hotellet ringede Birthe til tolken, men der var desværre noget galt med linjen og vi fik ikke snakket med ham. Imens stod de to kvinder som havde ført os hen til hotellet og snakkede med Sandra om deres søn som både kunne skrive, (de viste hans underskrift frem), og havde en universitetsgrad som mekanisk ingeniør (det viste de også stolt frem). Til sidst Kom Birthe dog til at tale med RDC over telefonen, og de kom straks og hentede os ved busstationen. Vi kørte et par kilometer ud af byen, hjem til RDC og deres kontor. Her sad ca. 6 af deres frivillige og 2 af deres ansatte, samt Stalin og Gowri – stifterne af RDC. Resten af dagen brugte vi (uden tolk - hvilket gik overraskende godt) med RDC holdet. Det var enormt spændende at snakke med de frivillige som selv havde oplevet fordele ved at stifte bekendtskab med RDC- blandt andet at få udsat ægteskab indtil de var 18 år, og i andens tilfælde, lære at underskrive sit navn, hvilket giver store fordele her i Indien i forhold til at kræve rettigheder fra de lokale myndigheder. I morgen skal vi ud at besøge to landsbyer. Vores tolk ankom heldigvis her til aften, og han kommer selvfølgelig med i morgen.

Ankomst til Indien 20/01/2013

Vi ankom til Indien ca. kl. 9 lokal tid den 20, utrolige trætte men glade og forventningsfulde til vores ophold her, som skal vare 3 uger. Vi ankom i Bangalore, en meget rolig lufthavn. Alt fra pas og visa tjek, til bagage afhentning foregik yderst roligt.  Vi kørte fra lufthavnen til byen med taxa, og det skal hurtigt nævnes her, at udkanten af byen ved lufthavnen er ret flot. Bangalore er en af de rigere byer i Indien som åbenbart svarer lidt til USA’S computer by Silicon Valley.  Det er Indiens IT by som mange af de vestlige IT firmaer outsourcer deres arbejde til. Det har byen nydt godt af, og det kan ses, i hvert fald udenfor bymidten (ikke så meget i selve bymidten).  Den første dag gik ret hurtigt, med at finde hotel, og snuse lidt rundt i Bangalores bymidte.