I dag startede vi allerede vores partnerbesøg, og det første møde foregik hos RDC. Vi ankom til Denkanikkotai - en meget lille by, som vi i øvrigt er sikre på ikke har set turister meget længe (vi bliver blandt andet filmet på folks mobiltelefoner) og ingen snakker engelsk. Birthe havde fået anbefalet ’small lodge’ af RDC, så vi gik rundt i byen op og ned ved busstationen flere gange, og ingen vidste hvad eller hvor vi kunne finde ’small lodge’. Det begyndte at blive lidt bekymrende da vi gik med al vores bagage i et stykke tid i 30 graders varme, og vi havde en aftale med både tolk, og RDC. Til sidst var der to kvinder som kom hen og begyndte at snakke med os. De forstod ordet hotel og viste os vejen til byens eneste hotel (som var en ’small lodge’ – og var den RDC havde refereret til fordi den var ’small’). På hotellet ringede Birthe til tolken, men der var desværre noget galt med linjen og vi fik ikke snakket med ham. Imens stod de to kvinder som havde ført os hen til hotellet og snakkede med Sandra om deres søn som både kunne skrive, (de viste hans underskrift frem), og havde en universitetsgrad som mekanisk ingeniør (det viste de også stolt frem). Til sidst Kom Birthe dog til at tale med RDC over telefonen, og de kom straks og hentede os ved busstationen. Vi kørte et par kilometer ud af byen, hjem til RDC og deres kontor. Her sad ca. 6 af deres frivillige og 2 af deres ansatte, samt Stalin og Gowri – stifterne af RDC. Resten af dagen brugte vi (uden tolk - hvilket gik overraskende godt) med RDC holdet. Det var enormt spændende at snakke med de frivillige som selv havde oplevet fordele ved at stifte bekendtskab med RDC- blandt andet at få udsat ægteskab indtil de var 18 år, og i andens tilfælde, lære at underskrive sit navn, hvilket giver store fordele her i Indien i forhold til at kræve rettigheder fra de lokale myndigheder. I morgen skal vi ud at besøge to landsbyer. Vores tolk ankom heldigvis her til aften, og han kommer selvfølgelig med i morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar