Af Helena Birkholm og Marie Vahl
(udgivet med forsinkelse pga. dårlig internetforbindelse i Indien)
Ovenpå Pongal-festivallen, som er en høstfestival er vi landet i Mahabalipuram med et glædeligt gensyn med vores dygtige tolk Ajmal.
SEAS er en af Svalernes partnere helt tilbage fra 1980'erne. Det er en organisation, som arbejder i 23 landsbyer langt ude i landdistrikterne, med at oprette lokale foreninger, der skal hjælpe landsbyerne med at stå sammen politisk og kræve deres rettigheder. Vi har besøgt i alt 5 landsbyer, som alle havde nogle spændende og uretfærdige historier at dele. Det er tydeligt, at de landsbyer med det bedste samarbejde kommer længst. F.eks. havde en landsby fået 8 færdige huse og en brønd finansieret af regeringen, mens en anden var blevet snydt af bygherren, som kun lige havde bygget nok til at tage et fint billede af huset forfra som bevis til at få betaling fra regeringen.
Her ovenfor er et billede af Gheeta og hendes bedstemor. Begge forældre arbejder som daglejere for omkring 20 kroner om dagen. De er heldige at arbejde i nærheden og kommer hjem kl. 16 hver dag.
På vej videre fra en landsby var vi så heldige at vi havde tid til at kigge ind forbi skolen. Fordi alle de andre i området har sendt deres børn i privatskole, risikerer Irulaerne at skolen lukker fordi der kun er 6 elever tilbage. SEAS lovede læreren, at de vil lægge pres på beslutningstagerne, så børnene ikke skal til at tage de upålidelige busser hver morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar