Af Helena Birkholm og Marie Vahl
(udgivet med forsinkelse pga. dårlig internetforbindelse i Indien)
(udgivet med forsinkelse pga. dårlig internetforbindelse i Indien)
Efter en ordentlig
bumletur i bussen er vi nu ankommet til det køligere klima i bjergene. Byen
hvor vores partner RDC holder til hedder Denkanikottai. Den er omringet af dybe
skove, hvor vilde elefanter vandrer efter bambus og en udfordring for beboerne
er faren for slangebid. Vi tilbragte første aften ved at se solnedgang i byens
moské efterfulgt af Dosa med lækker kokoschutney.
Dagen efter gik turen til
vores partner RDC, som arbejder med at Irula-stammerne skal bibeholde deres ret
og adgang til skovens ressourcer, såsom honning, naturfarver og naturligt
shampoo, som kvinderne herefter forarbejder og sælger. Vi besøgte to landsbyer:
Kottaiyurkollai og Tholuvapettai.
I Kottaiyurkollai fik vi
indblik den indiske regerings implementering af en lovgivning, som giver
restriktioner for stammefolkene i skovområder, som de ellers plejede at havde
adgang til. Dette gør landsbybeboerne ekstra sårbare, da det påvirker deres
indkomst og samtidig er de nødsaget til at søge sæsonarbejde langt væk hjemmefra. Vi snakkede med en familie bestående af 11 medlemmer, som alle havde
været afsted, men hvis arbejdskraft desværre blev udnyttet i form af
menneskeslaveri i 6 år. RDC havde fået dem fri og sørget for at regeringen havde udbetalt den støtte, som familien havde krav på (ifølge loven skal
regeringen hjælpe ofre for bonded labour med økonomisk støtte samt land og
job i det offentlige).
I Tholuvapettai ser alle
husene ens ud, da de er støttet af regeringen. Desværre var toiletterne bygget
så dårligt, at de ikke kan benyttes. Derfor går landsbybeboerne i skoven, når de
trænger.
Vores partner RDC er
stærke i deres rettighedsbaserede arbejde med Irula-stammefolkene, og det var
spændende at få indblik i en verden hvor der - til trods for få ressourcer -
formås at give udsigt til en bedre fremtid.
Vi er nu sultne, og ville
nyde den sidste dag i det køligere klima med (endnu) en dosa, inden vi imorgen
har (endnu) en 6 timers bumletur foran os.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar