Indien (december 2013): Kampen om resurser og magt blandt de dårligst stillede

Der er sket store fremskridt i løbet af de 30 år, der er gået, siden Pia sidst var i Indien. Vores partnerorganisationer bekræfter indtrykket af, at dalitterne (kasteløse og andre lavkastefolk) har fået adgang til flere goder, og de står relativt stærkt, fordi de er så mange. Relativt, det vil sige set i forhold til nogle af de oprindelige folk. Irula er en ret lille ’stamme’. De udgør ca. 1% af befolkningen i Tamil Nadu. 3 af Svalernes 4 partnerorganisationer arbejder på at forbedre forholdene for irula. De beskriver alle irulaerne som meget beskedne og frygtsomme folk, som tager flugten, hvis de får problemer med andre.

 Ind imellem kommer det til åben konfrontation mellem dalitter og irulaer. Mrs. Muthu er irula og frivillig i RPWO, Rual Peoples Wellfare Organisation. Hun har over et par år fået forskellige former for træning i organisationen og i 2011 stillede hun op til valg i lokalrådet (Panchayatraj). Hun vandt en plads, og hun vandt ret stort, i forhold til modkandidaten, en dalit. Ikke så overraskende i betragtning af, at hun har skaffet landsbyen goder i form at ID papirer (Community Certificate), valgkort samt ’rationeringskort’, som giver adgang til en vis mængde gratis ris og flere andre ting.

En aften opstår der skænderi i landsbyen. Den mand, som var Mrs. Muthus modkandidat ved valget, tæver en kvinde. Som ward-medlem i Panchayatraj føler hun sig forpligtiget til at forsøge at standse voldsudøvelsen. Det var præcist, hvad denne mand havde planlagt, og han gennemtæver nu Mrs. Muthu i en grad, så hun får flere knoglebrud. Ingen i landsbyen hjælper hende. De gemmer sig i deres huse, fordi de er bange.

Lederen af RPWO hjælper hende, mens hun er på hospitalet og efterfølgende med at melde overfaldet til politiet. Efter nogen tid med yderligere trusler, beder overfaldsmanden hende dog trække anmeldelsen tilbage, fordi det tegner til at blive en stor sag, som vil stille ham og hele hans familie i et meget dårligt lys. Mrs. Muthu indvilger, hvilket angiveligt styrker hendes position i lokalsamfundet yderligere.

Er hun ikke bange? Jo, hun er bange, men hun fortsætter sit frivillige arbejde. Nu er hun kommet så langt i kraft af træning og støtte fra RPWO  og ”I det mindste vil jeg gerne prøve at gøre noget før jeg dør!”. Irulaerne bor omgivet af dalitter i landsbyen, og det giver anledning til mange konflikter. Irulaerne har nu fået tildelt er stykke jord udenfor landsbyen, men dalitterne hævder, at det er deres jord, og det kræverstadig meget arbejde med de lokale myndigheder, før det hele går i orden og irulaerne kan leve mindre udsat i Mrs. Muthus landsby.

Aviaja og Pia