Indien (december 2013): Gensyn efter 30 år

Af Pia Myrthue

I 1983 var jeg i Indien for Svalerne for første gang. Her mødte jeg 4 engagerede socialarbejdere, som organiserede kasteløse, jordløse og andre af de mest fattige ude i landsbyerne. De ville meget gerne søge støtte hos Svalerne og efter nogen diskussion med vores øvrige partnere her i Tamil Nadu, blev det besluttet at støtte SEAS, som de kaldte sig. Her 30 år senere har jeg haft den kæmpestore glæde at møde dem igen. Ikke kun fordi gensynet er sjovt, og de er nogen dejlige mennesker, men især fordi de fortsat arbejder utroligt engageret og kvalificeret. Det er ydermere et godt tegn, at lederen Samuel Selvam fortsat bor meget beskedent. I 2010 fik han i øvrigt prisen som 'Best Socialworker in India' og senere 'Man of Humanity 2012'

Det er ikke den organisation, som vi får de mest strømlinede rapporter fra. Til gengæld er der ikke tvivl om kvaliteten af deres arbejde, når man er med dem på besøg i landsbyerne. Eller rettere periferen af landsbyerne. Nu arbejder de nemlig med Irulaer, som er mennesker, andre kan koste rundt med. Irulaer er et såkaldt oprindeligt folk, som kommer oppe fra et bjergområde mod grænsen til nabostaten Kerala. Siden de er blevet bortvist fra bjergene, har de fortrinsvis ernæret sig ved at fange rotter og slanger, og i dag er det det, de er mest kendte for. Kun få af dem har faste bosteder / retten til den jord, de bor på. Det er så en af de ting, SEAS hjælper dem med.

Aviaja og jeg fik i øvrigt lov til at se nogen af slangerne hos en af de Irula-grupper, som vi besøgte!

En anden, synes vi, ret genial måde at integrere Irulaer på, er ved at udstyre dem med ID-kort, som beviser, at de er medlem af en såkaldt Sangam (iværksat af SEAS). En Sangam er en lille forening af mennesker fra det samme lokalområde. En af de irulaer, vi mødte, fortalte, at kortet havde reddet ham fra at miste sin knallert. Han blev taget af politiet for at køre uden kørekort. Kørekort får man nemlig kun, hvis man har gået i skole i mindst 5 år. Han blev så bange, at han tilbød betjentene, at de bare kunne tage knallerten. Dog fandt han på at vise betjentene sit Sangam ID-kort, hvilket gjorde, at de lod ham køre.
I øvrigt er det nok temmelig usædvanligt, at en Irula ejer en knallert.

SEAS arbejder altid på flere niveauer, fra det helt basale niveau, hvor de hjælper med umiddelbare problemer, som for eksempel at løse konflikter med naboer, over etablering af sangams og selvhjælpsgrupper (hvor man laver en fælles opsparing, som medlemmerne kan låne af) og til det niveau, hvor de etablerer en føderation af Irula grupper, så de på den måde får større gennemslagskraft.

Slutteligt et billede af Samuel Selvam med familie: Kone, 2 sønner, 2 svigerdøtre og 3 børnebørn + Aviaja og Pia
Kærlig hilsen fra os!