Proaktive og kreative kvinder

Vi er efterhånden ved at være inde i rytmen med partnerskabsbesøg og har desuden fået sovet, spist og vænnet os til det indiske liv. Fra vores midlertidige base i Trichy tog vi mandag morgen kl. 7 bussen til Dindigul for at besøge vores 1-årige partner NEED. Det var en rigtig behagelig bustur, da hovedvejen mellem de to byer er helt ny og uden bump – hvilket er lidt af en luksus her i Indien!

NEED består af en enkelt kvinde (Mrs. Ethirajam), som er en alvorlig og arbejdsom dame. Vi tog med det samme ud for at besøge de kvinder, hendes projekt når ud til. Vores program bestod af tre dele: besøg på et syværksted, besøg på et gartneri samt besøg på et værksted for gaveartikler. Projektet var egentlig i udgangspunktet centreret omkring at lære kvinder fra en af de laveste dalitgrupper (kasteløse) at sy tasker af jute for at supplere deres indkomst fra dårligt betalt og tvivlsomt rengøringsarbejde eller for helt at skifte ’branche’. Men her kommer det proaktive og kreative ind! 


I starten af projektet gik det hurtigt op for Mrs. Ethirajam, at ikke alle kvinder, der deltog i projektet, havde interessen i eller færdighederne til at lære at sy på en symaskine. Men i stedet for blot at lade stå til tog hun udgangspunkt i hver enkelt kvindes ønsker og færdigheder og trak på sine forbindelser i byen. Derfor besøgte vi ikke kun et syværksted, men også et gartneri samt et værksted hvor de laver gaveartikler. Mrs. Ethirajam havde nemlig fundet på andre erhverv, som kunne være interessante for kvinderne i projektet.

På syværkstedet mødte vi de kvinder, som efter træning i syning har besluttet sig for at forsøge at gøre syning af tasker af jute til deres levevej. Disse kvinder er alle i den samme SHG (self help group). De syr enkle indkøbstasker men tager også imod bestillinger af syning af eksempelvis rissække, små poser til bryllupper etc., som alle laves af samme materiale. En enkelt kvinde er dog beskæftiget med strygning, og vi besøgte hendes lille strygerum, som ligger i forlængelse af familiens hus. Kvinden fortalte, at det er rigtig godt for hende med dette job, da hun både kan passe hjem og børn samtidig med at tjene penge ved at stryge andres tøj fra hjemmet.

På gartneriet så vi, hvordan de gror bomuld, ’lady fingers’ (okra), bønner og betel blade. Vi smagte på betel bladene, og det gav anledning til stor morskab for både vores tolk og rundviser, da vores ansigtsudtryk tydeligt viste, at det var en meget særlig smag! Først smagte det bare lidt af blad for så lige pludselig at blive enormt stærkt. Vi fik efterfølgende en frisk kokosnød, og det hjalp lidt på den kradse fornemmelse i halsen!

Vi besøgte også det værksted, hvor en gruppe kvinder har involveret sig i at lave gaveartikler. Størstedelen af kvinderne laver dekorationer ud af plastikblomster, som sættes på en snor i forskellige mønstre. De bruges som pynt til eksempelvis bryllupper, housewarmings og andre glædelige begivenheder. Vi blev med det samme tilbudt en stor dekoration til at hænge rundt langs dørkarmen med kraftigt gule og grønne blomster. Da vi forklarede, at vi syntes den var mægtig fin men altså lidt for stor i forhold til at skulle pakkes ned i vores rygsæk og for sart til at blive presset ned i samme rygsæk, blev vi tilbudt en mindre. Den takkede vi også pænt nej til. 

Vi mødte fire kvinder fra projektet, og de var enormt søde og begejstrede. En ældre dame viste stolt både smykker, malerier og en slags dekorative tallerkner frem, som hun havde lavet. De forskellige smykker var især udfærdiget med henblik på bryllupper, og en af de unge piger blev udpeget til model, og kvinderne viste os, hvordan smykkerne skal anvendes på bruden. Da kvinderne rigtig gerne ville give os en gave, fandt de også andre ting frem, som de havde lavet, og vi endte med at få en hæklet telefon-underdug (en slags dug hvor telefonen kan stå på) i kraftig gul og blå samt en lille hæklet borddug i rød. De vil pynte hjemme på kontoret.

Formanden for denne SHG var meget glad, engageret og enormt taknemmelig for de muligheder, hun har fået gennem Svalernes støtte til NEED. Det samme udtrykte alle kvinderne. Det var en fornøjelse at se og opleve deres glæde og engagement. Mrs. Ethirajams proaktive tilgang til at lære disse kvinder en ny profession samt kvindernes egen kreativitet, giver kvinderne en ny mulighed for at udforme deres liv i en retning, som de ønsker. – Og det er virkelig positivt!