Kontaktrejse er hårdt arbejde - allerede før afrejse!

Dette blog-indlæg er skrevet af Sanne

Jeg har aldrig været i tvivl om, at de frivillige i U-landsforeningen Svalerne yder et kæmpe stykke arbejde (og her tænker jeg faktisk på alle frivillige i butikker, loppemarkeder, udvalg, lokalafdelinger, bestyrelsen, etc., som vitterligt udgør drivkraften i U-landsforeningen Svalerne).

Jeg har heller aldrig været i tvivl om, at partnerskabsbesøg til Indien og Bangladesh ikke er badeferier for de frivillige rejsende.

Til gengæld har jeg nu virkelig fået slået fast med syvtommersøm, at det er hårdt arbejde - allerede inden afrejse. De sidste mange uger har jeg været inde over processen med forberedelser til rejsen til Indien - og jeg tager virkelig hatten af for de frivillige i Indiens- og Bangladesh-udvalgene, som år efter år lægger et gigantisk slid i kontaktrejserne. Der er masser af forberedelse inden afgang (rejserute planlægges; mails og breve, der skal skrives og sendes afsted til de partnere (nuværende og nye) der skal besøges; lange ansøgninger skal læses; der skal findes tolk; korresponderes og laves aftaler med tolk; spørgsmål til partnere skal formuleres, bearbejdes og diskuteres; og meget mere...) og udvalgene og især de rejsende knokler for at være forberedte til mødet med vores partnere.