mandag den 29. januar 2018

Besøg i Bangladesh - januar 2018

March, sækkepiber og trommer

Af Lis Rasmussen Kazal

Som udsendt for U-landsforeningen Svalerne må man stå model til lidt af hver. Fotosessions med repræsentanter for lokalregeringer, ja jeg har sågar måttet optræde som model i et katalog for en vores partnerorganisationer. Men naturligvis stiller vi op, hvis det er til gavn for vore partnere.

Thanapara-projektet i det nordlige Bangladesh, hvor jeg opholdt mig for at deltage i en workshop, er nabo til Bangladesh Politi Akademi og sine naboer skal man holde sig gode venner med.
Jeg er tidligere blevet præsenteret for lederen af politiakademiet. Og da der kom en invitation til et arrangement der, var det jo bare at møde op. Arrangementet var et ’farvel-arrangement’ for et hold kursister. Så en tåget kold morgen mødte jeg op på politiakademiet og vandrede ad den røde løber frem til VIP-pladserne. Der var vi vidne til en 2 timers parade, hvor kursisterne viste det bedste de havde lært indenfor march i forskellige formationer til akkompagnement af trommer og sækkepiber.
Kolonitiden har sat sine spor her også; jeg fik at vide, at paraden foregår ned til mindste detalje præcis som i den britiske periode.
Om aftenen underholdt kursisterne med teater, dans, sang og gymnastiske øvelser. De tre timers underholdning sluttede med en fotosession, hvor de optrædende blev fotograferet med ledelsen af militærakademiet og sandelig om jeg ikke blev hevet med op også, som koryfæ. Aftenen sluttede med middag ved midnatstid. Interessant oplevelse.
 

torsdag den 25. januar 2018

På besøg hos Net to Rights i Bangladesh

Netværket Net to Rights i Bangladesh

Af Lis Rasmussen Kazal

Der er kuldebølge over Bangladesh; et par nætter tidligere har der været kulderekord i en af de nordligste byer med kun 2,5 grader. I Thanapara, hvor vi befinder os, er der 6 grader. Det er vel ikke noget, der kan imponere en dansker, men hvis man bor udendørs eller i en lerhytte, så er det ingen spøg. Selv i murstensbygninger uden opvarmning er det bare med at finde vattæppet frem om aftenen.

Net to Rights, støttet af U-landsforeningen Svalerne via økonomiske midler fra CISU, er parat til at holde workshop, hvor de første måneder af deres nuværende aktiviteter skal monitoreres. Alle deltagere har flere lag tøj, overtøj, halstørklæde og huer på, men stemningen er varm.

Net to Rights har eksisteret siden 2005 og arbejder med kvinders rettigheder. Senest har de arbejdet fra 2012 til 2015 med fortalervirksomhed vedrørende vold mod kvinder i hjemmet. De fem partnerorganisationer i netværket har oprettet en frivilligorganisation (Grass Root Changer Group) i hver af de to unioner, hvor de arbejder, i alt 10.

Deres nuværende aktivitet har til formål at styrke de 10 GRCs så de kan arbejde videre på egen hånd. Grupperne har fået kurser i lovgivningen omkring vold mod kvinder i hjemmet. De støtter kvinder, der har været udsat for vold på forskellig vis, i første omgang henvender de sig til familien og prøver at løse problemet der. Er det ikke muligt hjælper de kvinderne med at henvende sig til de instanser, regeringen har oprettet til formålet, de arranger også lokal mægling. Medlemsorganisationer har også skabt kontakt mellem de lokale myndigheder og GRC, så det er lettere for GRC at få dem i tale. Der er også medlemmer af lokalregeringerne i GRC. Derudover afholder GRC møder i landsbyerne, hvor de fortæller om lovgivningen og kvindernes rettigheder. Disse møder er velbesøgte og diskussionslysten er stor. Gruppernes aktiviteter har fået kvinderne til selv at henvende sig til GRC, når de har været udsat for vold, hvor de tidligere syntes det var for skamfuldt at tale med andre om den slags. GRC arbejder også mod børneægteskaber, som de anser for at være en væsentlig årsag til vold mod kvinder i hjemmet. Børneægteskaber sker jævnligt, selv om det er forbudt. GRC inddrager også teenagere, i år vil de afholde debatkonkurrencer i skolernes ældste klasser om børneægteskaber og vold i hjemmet. Debatkonkurrencer er populære og får de unge til at sætte sig grundigt ind i emnet.

På workshoppen blev aktiviteterne indtil nu gennemgået og svagheder, styrker, successer og udfordringer gennemdiskuteret og der kom forslag til forbedringer. Det var en produktiv og livlig workshop – trods det kolde vejr. 


tirsdag den 23. januar 2018

Partnerskabsrejse til Indien - januar 2018


Svalerne i Indien: situationen i Tamil Nadu
Af Morten Frederiksen, frivillig for U-landsforeningen Svalerne i Indien

Igen i år er Svalerne landet i Tamil Nadu, Indien, for at besøge vores partnere og se hvordan arbejdet skrider frem.  Allerede i lufthavnen kan vi se at der er blevet moderniseret og renoveret og de mange nye bygninger vi ser på vores vej fra Chennai til Mahabalipuram vidner da også om den udvikling, der er i gang i hele Indien. Under vores første aftensmad hos en familiedrevet restaurant får vi da også at vide, at vi ikke behøver betale drikkepenge til tjenerne i restauranterne rundt omkring, da lønningsniveauet har hævet sig drastisk gennem det sidste år og tjenerne ikke længere er afhængige af disse. Senest under vores første landsbybesøg ser vi dog også, at det der altid har kendetegnet Indien, nemlig ekstremernes eksistens side om side, stadig gør sig gældende og at udviklingen langt fra har spredt sig til alle dele af det indiske samfund og specielt ikke til de oprindelige folk vi besøger denne dag. Mens daliterne har fået det synligt bedre, er det specielt Irulaerne, der stadigvæk udgør bunden af et nærmest bundløst samfund. Men mere om det senere.

Modsat de sidste år bliver vi ikke mødt med skrækhistorier om monsunens ødelæggelser, men får derimod at vide, at der har været alt for lidt regn de sidste måneder, hvilket stiller Tamil Nadu overfor en snarlig vandmangel, oveni i den vandknaphed, der generelt hersker i Sydindien. Efter at den populære delstatsminister Jaalalilath døde kort før vores besøg i 2017 og hendes efterfølger blev fængslet under vores besøg, står den nuværende delstatsminister ikke særlig stærk og den gængse opfattelse er da også, at den aktuelle regering mest af alt er en dummy-regering, mens Tamil Nadu effektivt bliver styret fra Delhi og Modis regering.  Samtidigt møder vi en udbredt diskurs om, at der ikke er meget velvilje overfor Tamilerne fra den nordlige del af Indien og de konservative kræfter, der for tiden hersker i Hovedstaden. Derfor frygter tamilerne også, at den fra Delhi planlagte methangasudvinding kommer til at blive en realitet, trods de protester og den modstand tamilerne yder, da dette projekt ville kunne betyde en erodering af jordbundsforholdene i Tamil Nadu, hvilket ville have katastrofale følger for et land, hvis langt største hovederhverv stadig er landbrug. En af de største bekymringer vi møder blandt vores partnere er da også omkring de neo-konservative kræfter, der hersker i Hovedstaden og har en hindu-dagsorden – altså en genoplivelse af traditionelle hindu-værdier – der blandt andet betyder en styrkelse af kaste-systemet og dermed en systematisk undertrykkelse af dalitterne og de oprindelige folk.
En af konsekvenserne af denne politik er blandt andet at en masse græsrodsorganisationer, der arbejder for kasteløses rettigheder har fået frataget deres licenser. Noget vores partnere frygter og også en af grundende til, at vi selv rejser på turist-visum. På den anden side er den moderne udvikling i det unge Indien heller ikke til at stoppe og betegnende er det, at de to bøger, der på den seneste store bogmesse i Chennai solgte mest, er en bog fra Anbedkhar imod kaste-systemet og en der taler for ateisme. Dette er så noget af den kontekst vi har bevæget os ind og navigerer rundt i. 
 
 

Morten tester en brøndpumpe, som Svalernes
partner SEAS har hjulpet med at skaffe til en landsby.