torsdag den 26. januar 2017

Svalerne flyver igen




Partnerskabsrejse til Tamil Nadu, Indien, 2017


Nu er tiden på året kommet, hvor Svalerne igen flyver sydpå, for at besøge de projekter vi understøtter, udbygge eksisterende partnerskaber og måske indgå i nye aftaler. Dette år er det Anders Dahl og Morten Frederiksen, der tager afsted 01. februar og på tre uger rejser Tamil Nadu tyndt i opgaven med at følge op på den støtte, medlemmerne og de mange frivillige i Svalernes genbrugsbutikker, loppemarkeder og Fair Trade salg over året har genereret.     

                     
              Anders Dahl                                                       Morten Frederiksen

Som noget særligt, får vi dette år understøttelse fra Josefine Dahl, der kommer med som frivillig agent og kvindelig indslag, i vores arbejde med at organisere de underprivilegeredes kaster, kvinderne og stammefolket Irular, til noget vi helst så kulminere i en social, fredelig revolution nedefra. Med Josefine får vi både en spydspids, når det gælder at interviewe kvinderne i landsbyerne, og den klassiske køns-diversitet i vores lille gruppe, uden hvilken livet ikke var det samme og som virker passende, når man sætter sig op til at gå imod patriarkalske strukturer og kvindeundertrykende praktiker.         

                      
               Josefine Dahl

Rejseruten 


Vi har seks forskellige partner-organisationer, som skal besøges under dette års partnerskabrejse. Selve ruten og tiderne fremgår, med lidt kendskab til Tamil Nadu, fra oversigten nedenunder. Intentionen er, at holde denne blog opdateret under rejsen, hvorved nærmere kendskab til de forskellige organisationer, deres arbejde og vores rejse følger. Hvis man allerede nu vil danne sig et overblik, kan man læse efter i de seneste års indtryk, som beskrevet i rejserapporterne, der findes på svalernes hjemmeside her. 



ProgramOvernatning
01/02/2016Rejse til Indien
02/02/2016Ank. ChennaiMammalapuram
03/02/2016kontakt tolk
04/02/2016SEAS - landsbybesøg
05/02/2016Fri (S)
06/02/2016SEAS - landsbybesøg
07/02/2016TEA TRUST
08/02/2016Rejse ThiruvannamalaiKailash Hotel, tjek noter
09/02/2016RPWO
10/02/2016RPWO
11/02/2016RPDS
12/02/2016Fri (S)
13/02/2016Rejse Kumbakonam (Evt ROSED)
14/02/2016Deepam Trust
15/02/2016Rejse ChidambaramChidambaram
16/02/2016YACT
17/02/2016YACT
18/02/2016Skrivedag + rejse til PondicherryPondicherry
19/02/2016Fri (S)
20/02/2016CDT møde
21/02/2016CDT møde/RapportskrivningPondicherry

Til sidst vil jeg ønske god fornøjelse og læselyst her på bloggen og alt godt hjemme i Danmark, Sverige, Tyskland, eller hvor det nu er du sidder henne. 

Morten Frederiksen, København, d. 26-01-2017