Janakas fortælling

Janaka er en midaldrende kvinde. Hun er aldrig blevet gift, hvilket er højst usædvanligt i en lille indisk landsby kontekst. Hun har mistet sin mor, og bor nu alene med sin meget gamle far i en lille lerhytte med bambusblade som tag.

I de to øvrige hytter, der ligger ved siden af, bor nogle af hendes familiemedlemmer, hendes bror med familie i den ene hytte og hendes farbrors datter i den anden. Janaka hører således til og er en del af den lille samling hytter. Resten af landsbyen tilhører en anden kaste, og er ikke på samme måde direkte relateret til hende. Til gengæld ligger der kun få km væk en anden lidt større samling hytter, der ligesom Janaka, tilhører Irula stammen. Det er ikke hendes familie, men de har et vist tilhørsforhold, og sammen har de dannet en selvhjælpsgruppe, som Janaka er leder af. De holder møder regelmæssigt, sparer penge op og låner i banken til deres fornødenheder.

Janaka fortæller, at hun har boet i landsbyen altid, og før hende også hendes forældre og bedsteforældre. Alligevel er det endnu ikke lykkedes hende at få brugsret over den jord, hvorpå hendes hytte ligger. De to andre hytter har søgt og fået denne ret, men fordi Janaka er ugift, har den lokale øverste myndighed valgt at slette hende af listen. Tilmed har de valgt at bruge pladsen ved siden af til losseplads for at genere hende mest muligt. Janaka er analfabet og har ikke selv mulighed for at klage over en sådan uretfærdig behandling, men da Svalernes partner Seas for ca. 7-8 mdr. siden er begyndt at arbejde i denne og den nærliggende landsby, har de valgt at støtte Janaka i hendes sag. De har bl.a. skrevet et brev til Chief ministeren i Tamil Nadu, som har taget sagen op, hvilket har ført til, at hun har fået lov at blive boende.

I mellemtiden har der været valg til lokalrådet, og den højeste landsby myndighed er nu udskiftet. Janaka gør rent for den nye leder og har et godt forhold til ham, så hun er overbevist om, at inden for kort tid vil hun få patta, brugsret, over den jord, hvorpå hendes hus ligger.

Dette er bare ét af mange eksempler på, hvad vore partnere laver udover det mere ’almindelige’ arbejde med at organisere kvinder i selvhjælpsgrupper og lære dem at kæmpe for deres rettigheder. Overalt støder de på sager som Janaka’s, som de selvfølgelig tager op og forsøger at klare. Dette giver især i nye landsbyer beboerne en fornemmelse af, at organisationerne kæmper beboernes sag og vinder dermed deres tillid.